Overblik: Vores tid i Thailand 

IMG_1387Vores tid i Thailand er slut for genne gang, og vi synes derfor, at det er på tide med et lille overblik over hvad vi har foretaget os samt hvor vi har befundet os. Vi har dog planer om at vende tilbage til Thailand senere på vores tur, så det er kun et midlertidigt farvel og tak for denne gang 🙂

29. nov: København 

 Vi flyver fra København til Bangkok og er så heldige at blive opgraderet til business class – se lige en smart fjernsynsskærm, der kan gemmes væk i armlænet.

30. nov – 2. dec: Bangkok 

 Vi ser Wat Pho, en 5,5 tons tung Buddha i massivt guld, Khao San, sejler på floden og er generelt ret jetlag-ramte. Læs mere og se billeder her.

2. dec – 12. dec: Koh Phangan

Vi nyder endelig at være kommet ud til vandet, får besøg af en kæmpe edderkop på vores værelse, er til half moon party i junglen, Marc får sit dykkercertifikat, vi er desværre lidt uheldige med vejret men vi kører meget på knallert og spiser meget phad thai. Læs mere her, herher og her. Marc skriver også sit første (og hidtil eneste) blogindlæg – det kan læses her.

12. dec – 16. dec: Koh Tao


Vi nyder de smukke strande og det gode vejr, men får uventet besøg af en noget uønsket gæst. Læs mere her.

16. dec: Koh Nang Yuan 

 Vi rejser fra Koh Tao til Koh Samui og besøger den smukke ø Koh Nang Yuan på vejen. Se flere billeder og læs mere her.

16. dec – 25. dec: Koh Samui 

 Vi er ret uheldige med vejret og har mange regnvejrsdage. Vi nyder dog alligevel tilværelsen, bor godt, kører meget på knallert, besøger en krokodille park og fejrer jul. Læs mere her, her og her.

25. dec – 28. dec: Koh Phangan 

 Vi rejser tilbage til Koh Phangan for at være med til full Moon party. En uforglemmelig oplevelse, som kan læses om her.

28. dec – 4. jan: Hua Hin 

 Efter at have brugt en måned på øerne i Thailands bugten er det tid til at få fast land under fødderne igen. Vi bor i det skøreste Guesthouse, fejrer nytår på Hilton, besøger Khao Takiab og Khao Sam Roi Yot nationalpark, spiser på gadekøkkener, kører på knallert, bader på stranden og ser en masse vilde aber. Læs mere herher og her.

4. jan – 8. jan: Hat Chao Samran (Phetchaburi) 

 Vi kommer for alvor væk fra det turistede Thailand og tilbringer nogle dage i en fantastisk bungalow med tagterrasse ved vandet. Vi har hele resortet for os selv og Marc får liiiidt for meget af cashewnødder. Læs mere her.

8. jan – 10. jan: Phetchaburi 

 Vi ser Phra Nakhon Historical Park, Khao Luang og bliver forbavset over alle de vilde aber. Læs mere her og her.

10. jan – 13. jan: Bangkok 

 Vi er tilbage i Bangkok, som er sidste stop inden at vi rejser videre til Cambodja. Vi får et helt andet indtryk af byen og besøger bl.a. skybaren Lebua. Læs mere her og her.

Antal dage: 45
Antal destinationer: 8
Antal km. tilbagelagt: ca. 9756



Alt i alt har det været nogle fantastiske dage, som vi har nydt i fulde drag. Vi har haft så mange fantastiske oplevelser og er begge blevet ret vilde med Thailand. Men det var måske lige lang tid nok at bruge i det første land på vores tur, så vi glæder os lidt til at komme videre, men omvendt glæder vi os også til at komme tilbage og opleve Nordthailand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *