Weekenden

weekendenJuhu så blev det endelig weekend og endda sådan en af slagsen, som jeg har set ret meget frem til. Sidste weekend gik der en smule (ahem!) teenager i den, og jeg var til fest både fredag, lørdag og søndag – mandag var jo helligdag. Det er altså en hel del hårdere, end det var dengang, man rent faktisk var teenager, så selvom det var sjovt, så har jeg altså set frem til denne weekend, som skal foregå i et noget lavere gear. Det var i hvert fald vores plan. Desværre havde nogle af beboerne i naboopgangen ikke lige samme planer, så de skød weekenden i gang med et brag af en fest i torsdags. I TORSDAGS! Og fredag var altså ikke en helligdag, hvis I skulle have glemt det. Så da klokken var 01.30 natten til fredag, der var vi altså de sure, irriterende naboer, der bankede (eller hamrede) på døren og bad dem om at SKRUE NED! Seriøst ligeså meget som jeg elsker at bo i lejlighed i København, ligeså meget hader jeg det nogen gange.

Så vi var selvsagt en smule maste, da uret ringede fredag morgen. Men vi kom da op og afsted, og jeg fik endda slæbt min tunge bagdel afsted til træning. Resten af weekenden skal gå med familiefødselsdag, sofahygge, måske et smut forbi Copenhagen Marathon for at heppe (især på Cathrine, som er så sej!) og så slutter jeg søndagen af på aller bedste vis – nemlig med en gang sushi med nogle af de bedste piger. Nu vil jeg hoppe i løbetøjet, så jeg kan få den løbetur overstået og nyde resten af weekenden. Håber også at I nyder jeres <3

Lignende indlæg

6 tanker om "Weekenden"

  1. Åh, jeg kender godt problemet med at bo i lejlighed. Vi bor i en stor blok i Odense, og vores nabo er typen, der skal spille smart med en alt for høj bas – jeg kan slet ikke forstå, hvordan de kan holde ud at gå rundt i det flere timer om dagen. Jeg bliver en sur nabo, men også lidt kujonagtigt, for jeg ved altså ikke helt, hvordan man skal sige det til dem på en flink måde, hæhæ. 😛
    God weekend!
    Kram,

    http://nikkilund.dk

    • Åh altså det lyder bare ikke rart! Vores underbo er desværre også en af de typer, med en virkelig voldsom bas! Kan heller ikke forstå at de kan holde det ud haha 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *