Weekenden

Selvom denne her uge kun har budt på 4 arbejdsdage, så har den føltes SÅ lang! Kan seriøst ikke huske hvornår jeg sidst har trængt så meget til ferie. Og det har endda lige været påske. Det er nok meget klassiske efter-ferie-blues jeg lider af, tænker jeg.

Ovenstående linjer skrev jeg i fredags, og meningen var at de skulle blive starten på et blogindlæg. Men så langt kom jeg aldrig, og nu er det mandag og weekenden er forduftet som dug for solen. Seriøst det gik stærkt. Men det har været en dejlig en af slagsen. Rigtig dejlig faktisk. Det var den første i 100 år, hvor vi nærmest ingen planer havde. Måske faktisk den første i år?

Vi har brugt den på at flade i sofaen, hvor vi har spillet GTA, set Game of Thrones og spist den kæmpe Toblerone, som Marc vandt i Tivoli i lørdags (altså vi har ikke spist den hele – den vejer trods alt 1,8 kg – men vi er skisme godt på vej :-D) . Vi har ryddet op og gjort rent, og jeg har plantet hele vores køkkenvindue til med tomater, agurker, krydderurter, ananas, chili, jordbær og alt hvad jeg ellers har kunnet komme i nærheden af, og som kan vokse i en vindueskarm på fjerde sal. Vi har drukket kaffe i solen, gået tur i Tivoli og så har vi besøgt udstillingen 100 procent fremmed på Københavns Rådhus – og den kan altså anbefales.

Og som om det ikke er nok – så har vi gjort noget lidt vildt! Noget, der giver os mulighed for at sætte flueben ved en ungdomsdrøm for os begge. Gal jeg glæder mig! Men det må I – på bedste blogger manér – høre om en anden gang, for min frokostpause er ved at være slut, og jeg skal tilbage til arbejdet. Ka’ I ha’ det <3

Lignende indlæg

3 tanker om "Weekenden"

  1. Pingback: Vores næste lange rejse går til... - Endnu en blogEndnu en blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *