Vores næste lange rejse går til…


Som jeg teasede lidt om i blogindlægget her, så har vi gjort noget lidt vildt. For lidt over en måned siden, var det et helt år siden, at vi kom hjem fra den mest fantastiske tur til Asien. Et helt år! Vi backpackede i næsten 4 måneder, og siden da har vi snakket så mange gange om, at vi gerne vil afsted igen. Vi har nærmest haft samtlige destinationer oppe til overvejelse, og det har virkelig været svært for os at beslutte os. Men nu har vi altså gjort det. Vi har fastsat datoer, købt flybilletter og søgt om indrejsetilladelse. Så hvis du ikke allerede har gættet hvor turen går til udfra billedet, så er vores næste destination:

USA!



Vi skal nemlig på roadtrip. Wuhu! Vi flyver til Los Angeles hvor vi lejer en bil og så har vi næsten 5 hele uger, som skal bruges på lige hvad vi har lyst til. Vi har snakket om at vi i hvert fald skal besøge San Francisco, Las Vegas, Grand Canyon og San Diego, men intet er fastlagt endnu og vi modtager meget gerne rejseråd. Ingen af os har nemlig været i USA før, og vi glæder os selvsagt helt vildt. Det er en ungdomsdrøm, der går i opfyldelse for os begge og det bliver så vildt altså.

Vi snakkede meget om hvor vi skulle tage hen, og om vi skulle tage til Asien igen, for der kommer man noget længere for pengene. Men vi var ret enige om, at sådan et roadtrip skulle opleves mens vi stadig er (forholdsvis) unge, så nu skal det altså være! Så skal det bare blive september i en fart <3

Lignende indlæg

4 tanker om "Vores næste lange rejse går til…"

  1. Så super skønt for jer !!!!
    Vi andre tager så – endnu engang – nogle neglebidende uger
    med håbet om, at alt går godt ;-)))
    Ej, helt så slemt er det jo ikke 😉 – håber og tror at I endnu
    engang får en fantastisk tur :0)))))

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *