Travle dage

Pheew de sidste par dage har været travle. Det er altså ikke lutter slentre ture med barnevognen og caffe latte-aftaler at være på barsel. I hvert fald ikke hele tiden. Denne her uge er gået SÅ stærkt, at det er helt vildt. Har forberedt et indlæg om en dag på barsel med baby. Kan godt afsløre at der er stor forskel fra barselsdagen uden baby – hvis det altså skulle komme bag på nogen. Det er lige før, at jeg vil vove den påstand, at jeg har mere travlt nu på barsel, end jeg havde før, da jeg arbejde og “bare” passede mit almindelige liv.

I går havde min lillebror fødselsdag og overtog samtidig sin nye lejlighed. Så jeg sov hos mine forældre, så min bil også kunne bruges til at flytte med. Bilerne blev pakket aftenen forinden, så alt var klar. Vi stod op, spiste morgenmad, sang fødselsdagsang og åbnede gaver. Kørte så mod København, hvor hele dagen gik med at flytte. P var selvfølgelig med og sov dagens første lur i autostolen på vej derind og resten af sine lure sov han i viklen, mens jeg hjalp min bror på plads.

Om eftermiddagen kørte vi i Ikea og P viste sig endnu engang fra sin bedste side. Sad bare og kiggede med i viklen og tog en lur, da det alligevel blev for kedeligt at shoppe møbler. Så tilbage til lejligheden, bære alt det nyindkøbte op, samle møbler og stille på plads inden klokken blev 19, hvor min mor havde arrangeret surprise. En hel flok af hans nærmeste venner kom til øl og pizza, og han blev så glad og overrasket.

Så mens de fik indviet den nye altan på aller bedste vis, så ordnede mig og mine forældre det sidste i lejligheden. Ved 20.30 tiden pakkede jeg P sammen og kørte hjem. Havde lige en opgave på computeren jeg skulle have klaret og så var det på hovedet i seng. Op i morges og lave opgaven færdig inden jeg kørte til Skodsborg med P for at besøge min mormor og så hjem til mine forældre for at ønske dem god ferie. Lige nu sover P i viklen mens vi venter på at Marc kommer hjem fra arbejde. Aftenen skal bruges hos min morfar, hvor der er arbejdsdag, så vi kan forberede min mormors snarlige hjemkomst <3

I morgen er der både bryllup og fødselsdag på programmet. Men søndag holder vi fri. Helt FRI og nøj hvor vi glæder os. Måske aflægger vi et lille visit på nærmeste loppemarked. Det vil tiden vise. God weekend!

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *