Torsdag


Det er torsdag. Det er gråt og kedeligt udenfor og jeg har været på kontoret hele dagen. Var med 5C for første gang i morges, og det var ikke en succes! Savner allerede gode gamle 5A. Haha. Men man kan jo desværre ikke få det hele, som man gerne ville have det. Og heldigvis for det da. Ellers ville tilværelsen da være rimelig kedelig.

Nu har jeg fri, og er netop blevet samlet op af min kære kæreste – derfor cyklen var skiftet ud med bussen (og også lidt på grund af regnvejret). Vi skal til Nordsjælland, hvor vi skal spise hveder, overnatte i et barndomsværelse og sove længe. Og det ser jeg altså virkelig frem til! Har været noget så træt i denne uge. Det er sjovt som ens prioriteter ændrer sig. For ikke særlig længe siden, så ville sådan en ekstra fridag have indbudt til fest, farver og bytur. Nu prioriterer vi i stedet at sove længe, spise ostemadder, drikke kaffe og løse kryds og tværser. 30 år I’m coming for you! Haha.

Så har vi også lige en middag hos søde venner, en fødselsdags brunch og noget rejseplanlægning på programmet. Selvfølgelig krydret med masser af søvn, kaffe, ostemadder og krydsord. Yaaay jeg glæder mig!

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *