Tab 3 kg på 5 dage

20131019-115114.jpg
Ja, du læste rigtigt. For noget tid siden prøvede jeg kræfter med dukan-kuren, og jeg er virkelig positivt overrasket. Kort fortalt så er det en kur, der består af 4 faser. Første fase er angrebsfasen hvor man stort set kun må spise proteiner, som ens krop har meget sværere ved at fordøje end f.eks. kulhydrater og fedt. Samtidig kan kroppen heller ikke udnytte alle de kalorier, som ren protein indeholder. Jeg har netop afsluttet denne første fase med et vægttab på 3,1 kg! Der er en komplet liste over ting du må spise, så det kunne faktisk ikke være nemmere. Denne liste er dog forholdsvis kort, så det kan godt være en smule svært. Især hvis man ligesom mig godt kan lide at småspise lidt i løbet af dagen. Faktisk havde jeg ikke forventet at jeg ville kunne holde kuren i hele 5 dage. Men når man gentagne gange stiger på vægten og ser tallene blive lavere og lavere, så kommer motivationen helt af sig selv 🙂 Jeg har ikke haft bogen om kuren, men har i stedet brugt et lille hæfte fra Ude og Hjemme, samt deres hjemmeside. Der er jo 4 faser endnu, hvor den næste fase er vekselfasen. Her veklser man mellem protein-dage ligesom i angrebsfasen og protein-dage med masser af grøntsager. Da jeg var færdig med angrebsfasen skulle jeg til Berlin, så jeg stoppede med kuren der. Havde ikke lyst til konstant at tænke over hvad jeg måtte spise, og det ville også være alt for besværligt eftersom vi ikke selv skulle lave vores mad. Jeg overvejer nu meget krafigt at starte igen, og denne gang holde kuren lidt længere en første fase. Men nu må vi se. Man skal i hvert fald have tid og overskud til det, for der er meget mad, der skal forberedes. Tænker at jeg måske vil poste et par opskrifter, som jeg har brugt under kuren. De kan jo også være gode at bruge selvom man ikke er på kur, og bare mangler lidt sund inspiration i hverdagen. Hvis nogen af jer har erfaringer med denne kur eller andre, så lad mig endelig høre! 🙂

Lignende indlæg

4 tanker om "Tab 3 kg på 5 dage"

  1. Lyder åbenbart som en hurtigt løsning til lige at få ryddet ud i systemet, men ikke som et særligt langvarigt vægttab. Tror jeg hælder mere til en kostomlægning og fokus på et generelt sundere liv end de hurtige løsninger 🙂

    • Som jeg også skriver i indlægget, så består kuren af 4 faser, hvoraf jeg kun nåede at gennemføre første fase, hvilket jo ikke er meningen. Så for mit vedkommende var det en hurtig løsning, men kuren i sig selv er beregnet som en livsstilsændring, da det er meningen at du skal blive i fjerde fase resten af dit liv, og den vil dermed også give et langvarigt vægttab. Prøv evt. at læse mere om den på linket i blogindlægget, der er også en hel del succeshistorier 🙂

  2. Slankekure handler tit om det mentale, altså passer kuren til ens psyke. Dukan kuren den er effektiv – uden tvivl, især for folk som mangler en seriøs facitliste at holde sig op af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *