Siden sidst #3

siden-sidst-sneJeg plejer jo at køre med en lille føljeton her på bloggen, der hedder “sidste uge“. Men nogle gange, når der er gået ualmindeligt længe mellem mine bloggerier, så laver jeg en slags udvidet version, som jeg kalder “siden sidst“. Og da der denne gang netop er gået exceptionelt længe siden at jeg sidst lagde vejen forbi her på domænet, så bliver det i denne omgang en “siden sidst” og ikke en “sidste uge”. På mandag vender jeg så atter tilbage til konceptet “sidste uge”, og så håber jeg på, at jeg kan holde det lidt bedre fremover. Siden sidst er der sket ret mange ting i mit lille liv blandt andet:

Har jeg besøgt Karstellet for første gang. HVORFOR har jeg aldrig været der før? Der er jo virkelig smukt og rart. Overvejer nu kraftigt at melde mig til det løb, der afholdes derude til august.
siden sidst karstellet

Verdens bedste lillebror er blevet student med det flotteste gennemsnit, og jeg fik æren af at sætte hans studenterhue på hans hovede. Vi fejrede det naturligvis med bobler, god mad og godt selskab i mine forældres have.
siden sidst student
siden sidst blomst

Førnævnte lillebror har selvfølgelig fejret førnævnte hue med en tur i studentervogn. Jeg græd kun en lillebitte smule bag mine solbriller da vi sendte ham afsted. Både fordi at jeg altid bliver ualmindeligt sentimental i nærheden af studentervogne, men også fordi at jeg er så pokkers stolt af min store lillebror.
siden sidst vogn

Jeg har haft nogle virkelig sjove- og virkelig forskellige dage til Distortion. Onsdag på Nørrebro med fuld fart på og gang i den, og torsdag på Vesterbro med hygge, gode venner og kølige cidere i græsset.
siden sidst distortion

Jeg har prøvet det der virtual reality i pop up biografen i Palads. Var lige dele imponeret og skuffet. Imponeret over at det kan lade sig gøre og skuffet over at kvaliteten virkelig ikke var særlig god. Men det bliver den jo en dag – og så bliver det det fedeste!
siden-sidst-virtual

ROSKILDE! Jeg har været på Roskilde for 7. år i træk og det var ligeså pragtfuldt som sædvanligt. Har hørt så meget god musik, haft så mange gode oplevelser og mødt så mange gode mennesker. Generelt var det bare helt igennem skønt! Så skønt at det fortjener sit eget indlæg.
siden-sidst-ros

Endelig fået lavet vores plankebord færdigt. Det er blevet SÅ lækkert og vi er begge virkelig glade for det. Nu har vi så taget hul på næste projekt, som er nye spisebordsstole.
siden-sidst-stol

Været alene hjemme i en uge, mens min kæreste har været på Kreta og sendt masser af billeder som disse. Har været lige dele misundelig og glad på hans vegne (men mest misundelig nok). Har nydt det en lille bitte smule, men savnet ham mindst 100 gange så meget som jeg har nydt det. Det tror jeg ikke lige vi gør igen foreløbigt 😀
siden-sidst-kreta

Virkelig nydt at den danske sommer, trods alt, engang imellem har vist sig fra sin gode side. Blandt andet med kold hvidvin og gåtur i Nyhavn, grillhygge i gården, gåture i skoven og endda også et par ture på stranden.
siden-sidst-nyhavn

Jeg har været til den sjoveste og mest gennemførte fødselsdag med afterski tema! På billedet her står vi naturligvis på snowboard i snevejr midt om sommeren 🙂
siden-sidst-sne

Lignende indlæg

2 tanker om "Siden sidst #3"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *