På kærestetur til Paris

paris kærestetur rejse

I januar måned, mens jeg var ret meget gravid, var jeg et smut i Paris sammen med min kæreste. Det var 100 år siden, at vi sidst havde rejst sammen bare os to, og vi ville så gerne slutte vores solo liv af med en lille rejse sammen. Faktisk har jeg, siden jeg mødte Marc, haft et stort ønske om at tage ham med til Paris. Det er min yndlings europæiske storby, og jeg har været svimlende forelsket i byen, siden jeg var der første gang i 2009. Jeg synes den er så smuk og romantisk, og kan næsten ikke forestille mig en bedre by til en kæreste get-away.

For at det ikke skal være løgn, så har der siden besøget i 2009 været et punkt på min bucket liste, der hed “at drikke et glas champagne på toppen af Eiffeltårnet”. Der lå nemlig en champagnebar på toppen og jeg kan huske, at jeg var helt chokeret over prisen for et glas, som lød på 10 euro. Så jeg puttede det på min mentale liste, at jeg endda skulle vende tilbage med min mand, skåle i champagne med udsigt over min favorit by og være fløjtende ligeglad med hvor dyrt det glas champagne havde været.

Det havde jo været oplagt at få streget det punkt på listen, når nu jeg rent faktisk befandt mig i Paris igen og denne gang sammen med min store kærlighed. Men skæbnen ville altså, at jeg var tæt på højgravid OG Eiffeltårnet var lukket pga. restaurering. Haha så ingen champagne-skål til mig denne gang. Men som min evige optimist af en kæreste sagde: så har vi jo en god grund til at komme igen – og det har han da så sandelig ret i.

Vi var afsted fra fredag-mandag og da vi boede virkelig centralt, så gik vi rundt til det meste. Vi fik gået over 30 km på de tre dage, hvilket jeg var ret stolt af eftersom jeg var gravid i 8. måned. Vi så Notre Dame, Louvre, Seinen, Pont Neuf, tog en tur i Roue de Paris, besøgte Mont Martre, Sacre Ceur (inklusiv alle trapperne!), Moulin Rouge, Triumfbuen, spiste frokost på Champ Elysee, gik tur i haven bag Louvre, mødtes med min veninde, der bor i byen, så operaen og brugte tiden på at drikke kaffe på små cafeer og fare vild i smukke gader. Alt i alt en virkelig dejlig og helt perfekt sidste solo-tur inden baby ♥

paris kærestetur rejse
paris kærestetur rejse Gravid i 8. måned og rimelig stolt efter at have taget alle trapperne op til Sacre Ceur – bagefter ventede der lige over 300 trin for at nå op på toppen af kirken – men jeg gjorde det!
paris kærestetur rejse
paris kærestetur rejseCroque madame og kaffe – stensikkert frokost hit!
paris kærestetur rejse
paris kærestetur rejse
paris kærestetur rejse
paris kærestetur rejse♥♥♥

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *