Opskrift: Saltmandler, sojamandler og saltlakridsmandler

mandler
Da vi skulle have gæster til nytår besluttede jeg mig for selv at lave lidt lækre hjemmelavede snacks. I forhold til hvor nemt det er selv at salte sine nødder, er det fuldstændig tåbeligt, at de er så dyre at købe i forhold til de usaltede. Det var første gang jeg prøvede det, så jeg valgte at lave tre forskellige slags hvis nu en af variationerne slet ikke smagte godt. Selv var jeg klart mest vild med saltmandlerne og saltlakridsmandlerne, så dem skal jeg helt sikkert lave igen. Hvis I har andre gode smagsvarianter så tilføj dem endelig i kommentarfeltet 🙂

Saltmandler
+ 5 dl vand
+ 125 g salt
+ Mandler
Jeg kogte vandet i en elkedel, hældte det over i en skål, tilsatte salt og rørte rundt til saltet var opløst. Herefter puttede jeg mandlerne i skålen og lod dem stå i cirka 20 minutter. Jeg spredte mandlerne på en bageplade og bagte dem i ovnen ved 175 grader i cirka 15 minutter.

Sojamandler
+ Soja
+ Mandler
Jeg hældte mandlerne i en skål og fyldte soja i indtil mandlerne var dækkede. Lod dem trække i cirka 20 minutter og bagte dem derefter i ovnen ved 175 grader i cirka 15 minutter.

Saltlakridsmandler
+ 5 dl vand
+ 125 salt
+ 2 tsk lakridspulver
+ Mandler
Her er fremgangsmåden den samme som for saltmandlerne. Da mandlerne havde trukket i saltvandet i cirka 20 minutter, lod jeg dem dryppe af og hældte dem op i en tør skål. Så dryssede jeg lakridspulver ud over dem og rørte rundt til det var jævnt fordelt. Herefter blev de bagt i ovnen ved 175 grader i cirka 15 minutter.

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *