Om gode ideer og for meget planlægning

follow-your-heartDet står lidt sløvt til hos mig i øjeblikket. Forstået på den måde at jeg har så mange gode ideer og projekter i mit hoved, men jeg har virkelig svært ved at få ført dem ud i livet. Forleden præsenterede jeg en idé for min kæreste, som gik ud på at vi skulle cykle Danmark rundt til sommer. Eller i hvert fald cykle til Skagen. Jeg havde på ingen måde gennemtænkt planen, jeg luftede blot ideen for ham, og som den realist han nu engang er, nævnte han om jeg havde tænkt over hvor dyrt det ville blive? Sådan en cykeltur kræver jo ordentlige cykler – til os begge. Det havde jeg aldrig i mit spontane sind tænkt over, og jeg svarede da også hurtigt at jeg da sagtens kunne cykle den tur på min gamle bedstemorcykel, som jeg fik i konfirmationsgave for 10 år siden.

Det kunne min kæreste ret hurtigt konstatere at jeg ikke kunne. Nok elsker jeg min gamle cykel, men den har trods alt set bedre dage, og holdes i dag sammen af en hel del gaffa-tape. Så jeg måtte jo give ham ret – den cykel klarer nok ikke lige en tur på 500 km gennem Danmark. Men for at min Danmark-rundt-på-cykel-idé ikke skulle falde helt til jorden, kom jeg derfor med et forslag om at vi da bare kunne finde en sponsor. Gøre det til et velgørenhedsprojekt, få sponsoreret udstyret, samle penge ind og donere hele overskuddet til Team Rynkeby. Bum! Så var den ged da barberet? Min kæreste griner lidt af mig, og siger så noget i stil med “Jeg gad virkelig godt at være inde i dit hoved nogen gange. Der sker simpelthen så meget hele tiden og du får hele tiden nye skøre ideer. Nogen gange har du så travlt at du helt glemmer at slappe af og leve dit liv”.

Og det er lige præcis det der sker. Jeg har så travlt med at få gode ideer og planlægge projekter, at jeg slet ikke har tid til at føre dem ud i livet. Jeg vil gerne nå det hele, og helst på den halve tid, og det resulterer altså i at jeg somme tider helt glemmer at leve i nuet. Jeg glemmer at være glad for det jeg har og når, og fokuserer alt for meget på det jeg gerne vil og ikke når. Jeg skal huske på at jeg trods alt kun er 24, og jeg har rigtig mange år endnu til at nå alt det jeg gerne vil – og mere til. Så hermed en lille mandags reminder til mig selv og til jer, omend det lyder en smule klichéfyldt: Lev for pokker i nuet! 24 er ingen alder, og der er masser af tid til at rejse, løbe et maraton, skrive en bog, springe i faldskærm og hvad alle ideerne og planerne nu ellers byder på.

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *