Mini anmeldelse af Flaskepost fra P

Flaksepost
Nu har jeg jo i sin tid både skrevet mini anmeldelser af Kvinden i buret og Fasandræberne, og så skulle man da være et skarn, hvis man ikke fulgte op med en tredje mini anmeldelse af den tredje film i serien om Afdeling Q – nemlig Flaskepost fra P. Jeg så den i biografen i tirsdags sammen med min kæreste og familie, og det var en film, som vi alle havde været lidt spændte på. Der var jo selvsagt en del at leve op til, nu når de to forgængere var så gode. Jeg havde forinden hørt meget blandet om filmen – både at den skulle være rigtig god og rigtig dårlig. Jeg synes selv at den var SÅ god. Spændende, fangende, klam og humoristisk på samme tid. Jeg elsker den måde, hvorpå filmen både formår at få publikum til at stivne af spænding i den ene scene og i næste scene grine af forholdet mellem de to hovedpersoner; Carl og Assad. I min verden er det et kæmpe plus, når en spændende og til tider klam film stadig har et humoristisk twist. Så helt klart en anbefaling fra mig 🙂

Min kæreste derimod var ikke ligefrem begejstret. Han læste bogen da vi var i Asien, så han var nok den, der havde glædet sig mest. Men han blev desværre fælt skuffet. Filmen er nemlig så langt fra bogen, at der var flere ting, som han slet ikke kunne genkende, og mange ting som han var ærgerlig over ikke var med. Selv små næsten ligegyldige detaljer var ændret, og det synes han altså var ærgerligt. Han kunne i hvert fald god forstå, at forfatteren har været utilfreds med udformelsen af filmen.

Så konklusionen på vores biografoplevelse må være: Se den, se den, se den – for den er god! Men hvis du har læst bogen, så vær forberedt på at filmen er rigtig langt fra og højst sandsynligt også dårligere – men det er måske hvad man kan forvente af en bog, der efter signende er ekstrem god. Jeg anbefaler den i hvert fald. Min kæreste- not so much 😉

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *