Min pinse

pinse^Det eneste billede jeg har fra vores lørdag aften ude, og så er det ikke engang godt. Må øve mig lidt på det med selfies 🙂

Så blev det mandag aften og en, for mit vedkommende, dejlig pinse er ved at være overstået. I fredags var jeg, som nævnt her til madklub, hvor der blev serveret lækker tapas. Lørdag læste jeg kemi i 6 timer i streg sammen med min bror, og jeg må være ærlig at sige, at jeg er glad for at eksamens-ræset er overstået for mit vedkommende. Puha man bliver træt i hovedet af sådan en omgang, og så var det endda kun i 6 timer. Det er jo ingen ting i forhold til hvor mange timer, man sammenlagt ligger i det. Lørdag aften var min kæreste og jeg ude med nogle venner, vi hyggede og drak øl, og endte på værtshus. Heldigvis kom vi forholdsvis tidligt hjem (klokken 03-ish), så vi var ikke helt ødelagte dagen efter, selvom vi godt nok var lidt trætte. Derfor foregik dagen også i et roligt tempo. Vi spiste pizza til morgenmad i solen, og kørte hjem og smed os foran fjernsynet på sofaen. Lavede flæskesteg med kartofler til aftensmad, og smuttede i Netto kl. 21.30 for at købe is og chokolade. Så ved man bare at det er søndag 🙂

pinse2

Dagen i dag er gået med en 85 års fødselsdag på en kro i Nordsjælland, hvor der virkelig var krostemning. Tror næppe der er blevet lavet særlig meget om de sidste 30 år – måske endda 50 år, og det er faktisk det sted min kærestes forældre blev gift, så det var lidt sjovt at se “bal salen”. Der var i hvert fald rigtig fint, maden var ganske udmærket og selskabet godt. Vi er netop landet i København igen, og det er vist bare et spørgsmål om tid, inden sofaen endnu engang skal indtages, så vi kan nyde det sidste af pinsen. Håber at jeres pinse har været ligeså skøn som min!

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *