Min Ikea shoppeliste

ikea

1. lampe | 2. pude | 3. plante | 4. bordben | 5. stearinlys | 6. plaid | 7. urtepotteskjuler | 8. skærebræt


Jeg ved godt, at det handler utroligt meget om bolig herinde i øjeblikket, og det kan vist snart ikke være gået nogens næse forbi, at vi er i gang med at lave lidt om i vores spisestue. Vi skal blandt andet bygge vores eget spisebord, og i den forbindelse skal vi bruge nogle bordben. Derfor står der i dag Ikea på programmet, og ligeså meget som min kæreste hader at besøge den butik, næsten ligeså meget elsker jeg det. Har længe ville have bordbenene på collagen her, men nu er jeg faktisk lidt i tvivl om det i stedet skal være dem her. Hvad synes I? Det smarte er jo, at der kan tilføjes en hylde i bordbenene. Jeg tror dog at jeg holder ved min første beslutning, og så må vi skifte dem ud på et tidspunkt, hvis vi fortryder. Udover bordben, så skal jeg kigge efter alt det ovenstående. Især urtepotteskjulere, puder og stearinlys er noget vi mangler, og det er bare så oplagt at købe i Ikea. Men nu må vi se hvad, der kommer med hjem – helt sikkert en masse andre ting også. Sådan plejer det i hvert fald at gå 😉

2 thoughts on “Min Ikea shoppeliste

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *