Køb ind til hele ugen for under 500 kr! + vores madplan for uge 14

indkøbHerhjemme går vi jeg ret meget op i at bruge så lidt penge på mad som muligt, samtidig med at vi spiser sundt og varieret. Derfor laver jeg madplan og indkøbsliste hver søndag, og så køber jeg ind hver mandag. Jeg bruger appen “minetilbud”, og så sammensætter jeg madplanen efter hvad der er på tilbud. Det kræver at jeg går i lidt flere butikker, men de ligger heldigvis ret tæt på hinanden, så det er ikke et problem.

Fordelen, og grunden til at jeg gør det sådan, er at det giver vildt meget overskud i hverdagen, for vi bruger så godt som aldrig tid på at stå og stirre ned i køledisken klokken halv syv efter en lang dag – vi ved nemlig altid, hvad vi skal have at spise. Vi bruger heller ikke særlig meget tid i hverdagen på at købe ind, jeg har nemlig allerede købt ind til hele ugen. Så smart 🙂 Udover at det skaber overskud i hverdagen, så medvirker det også til, at vi bruger langt færre penge på mad end før i tiden, da vi simpelthen ikke lavet nogle impulskøb og derudover køber det meste på tilbud. En anden fordel, som jeg også synes er rigtig vigtig, er at vi næsten aldrig smider mad ud. Madplanen er nemlig lavet sådan, at vi spiser alle vores rester, og bruger alle råvarerne i løbet af ugen.

Jeg er efterhånden blevet spurgt en del gange, om jeg ikke vil dele de her madplaner, som jeg laver, og det vil jeg gerne. Vi bruger omkring 500 kr om ugen på mad, og det dækker så alle måltider for to voksne personer (hvoraf den ene nogen gange spiser for 2 😀 – og det er ikke mig hehe) Herunder har jeg delt denne uges madplan + indkøbsliste, så alle tilbuddene gælder altså i butikkerne lige nu.

MADPLAN

♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦
Mandag: Friske forårsruller med kylling, nudler, grøntsager og krydderurter.
Tirsdag: Ikke hjemme
Onsdag: Wok med kylling, nudler og grøntsager (rester fra mandag)
Torsdag: Hakkebøffer med bagte rodfrugter og grøn salat
Fredag: Tykstegsbøffer med grønne bønner og salattern + bearnaisesovs til Marc
Lørdag: Ikke hjemme
Søndag: Kødsovs med grøntsager og squash”spaghetti”

Til morgenmad spiser vi skyr med frugt, havregryn med mælk og frugt, æg eller boller med pålæg.
Til frokost spiser vi rugbrød med pålæg, blandet salat, rester fra aftensmaden eller æg med grøntsager.

Indkøbsliste

♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦
I denne uge er der en del kød på tilbud, og vi når helt sikkert ikke at spise det hele. Alt det som vi ikke spiser, ryger i fryseren, og bliver så brugt en uge, hvor der ikke er særlig meget kød på tilbud.

Tilbud i Rema 1000
Øko mælk 6,-
Champignoner 9,-
Rodfrugt mix 15,-
Løg 6,-
Gulerødder 1 kg 5,-
= 41,-

Tilbud i Netto
3 x Tykstegsbøf 9,-/stk.
Vindruer 10,-
Kyllingefilet 1 kg 45,-
Salattern 10,-
Hakket oksekød 1kg 50,-
Hakket svin og kalv 1 kg 40,- (til fryseren)
Knorr bearnaise 10,-
5 x Bananer 1,-/stk.
2 x Pålæg 9,-/stk.
Levebrød rugbrød 9,-
Levebrød boller 9,-
Røget ørred 39,-
= 272,-

Tilbud i Føtex
Blåbær 10,-
Jordbær 15,-
Øko havregryn 10,-
Grønne bønner, frost 10,-
Skyr 20,-
Bakkedal smør 10,-
= 75,-

Ting vi skal bruge, men som ikke er på tilbud
Koriander 10,-
Brede nudler 15,-
Hvidløg 7,-
2 x Squash 5,-
2 x Agurk 5,-
Salat 12,-
Rispapir 15,-
Øko æg 28,-
= 107,-

I alt har vi handlet ind for 495,- og skal altså ikke handle igen før mandag i næste uge. Jeg håber at det gav lidt inspiration. Personligt glæder jeg mig voldsomt til at spise friske forårsruller i aften!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *