Madplan & indkøbsliste uge 16 Køb ind til hele ugen for under 350 kr!

madplan2

I forrige uge delte jeg vores madplan og indkøbsliste her på bloggen. Siden da er jeg blevet spurgt om jeg ikke vil gøre det igen, og det vil jeg da egentlig gerne. Formålet med vores madplan er at mindske madspild, spare tid & penge og samtidig spise sundt. Det virker rigtig godt for os, og i dette indlæg har jeg skrevet lidt mere detaljeret om det. Siden sidste madplan er vi jo stoppet med at spise kød, så denne madplan er kødfri, men indeholder dog stadig fisk og animalske produkter. Er man kødspiser, er det dog nemt at tilføje kød til fx. kødsovsen (høh) og pitabrødet.

Madplan

♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦
Mandag: Spaghetti eller squashspaghetti med kødsovs uden kød – Inspiration til opskrift her.
Tirsdag: Rester
Onsdag: Pitabrød med hummus og grøntsager
Torsdag: Vi er ikke hjemme – men vi skal have hveder 🙂
Fredag: Frisk pasta med laks og spinat – Inspiration til opskrift her.
Lørdag: Vi er ikke hjemme
Søndag: Rester fra fredag

Indkøbsliste

♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦
Tilbud i Netto
Skyr yoghurt 10,-
2 x Pepsi Max 10,-/stk.
4 x Agurk 5,-/stk.
2 x Frisk pasta 5,-/stk.
Revet mozzarella 5,-
2 x Cremefine 5,-/stk.
2 x Makrelfilet 5,-/stk.
= 85,-

Tilbud i Rema 1000
Lurpak smør 9,-
Fuldkorns pitabrød 5,-
2 stk formodnede avocado 12,-
Rugbrød 10,-
Fersk lakseside 75,-
4 x Buko smørreost 5,-/stk.
Æbler i pose 10,-
= 141,-

Andet (også købt i Rema 1000 og Netto – men ikke på tilbud)
Grønne linser 14,-
Spinat fra frost 14,-
Knækbrød 12,95
2 x Majs 4,75/stk.
Gulerødder 6,-
4 x bananer 1,95/stk.
2 x Citron 3,5/stk.
Øko ingefær 12,-
Honning 18,50
= 101,75

I alt: 327,75 kr.

Det var godt nok billigt hva! 😉 Planen her er så forudsat, at vi har løg, squash og champignoner fra sidste uge, samt ærter og bønner i fryseren. Desuden har vi altid hvidløg, krydderier, hakkede tomater, havregryn, spaghetti, olie og andre grundingredienser i skabene, så det er altså kun på vores indkøbsliste når vi løber tør.

3 thoughts on “Madplan & indkøbsliste uge 16 Køb ind til hele ugen for under 350 kr!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *