Livet med en baby på 5 måneder:
en status

Så blev han 5 måneder ham vores lille mand. Og lidt til. Faktisk er han tættere på at være 6 måneder end 5. Men som sædvanligt her på domænet, så går tingene lige lidt langsomt. Og ligesom da han blev 4 måneder, så er det ikke rigtig til at fatte. Tiden går på én og samme tid så vanvittigt hurtigt og langsomt. Det er en skæg fornemmelse.

Siden 4 måneders updaten er der sket meget. Vi synes ikke det har været hårdt at få en baby. Vi har da været trætte, vrisset af hinanden og til tider været pressede. Men vi synes ikke det har været hårdt. Hårdt er, for os, at miste tætte familiemedlemmer, ikke at få en baby.

Når det så er sagt, så er det klart overgangen fra 4 til 5 måneder, der har været den sværeste herhjemme indtil videre. Han har haft de vildeste humørsvingninger. Seriøst. Fra skrigende af raseri det ene øjeblik til smilende og charmerende det næste. Har skældt os ud og brokket sig når han skulle sove – også selvom han var dødtræt og vi selv lod ham styre hvornår det var sovetid. Altså har vi ikke aktivt puttet ham til lur. Han har for eksempel været i viklen helt glad og tilfreds det ene øjeblik, for så at brokke sig og skælde ud det næste, lige inden han lukkede øjnene og faldt i søvn.

Samtidig havde han gang i en slags ammestrejke. Skældte helt vildt ud på brystet, græd når det var spisetid og nægtede at amme i alle andre positioner end liggende. Hvilket gjorde det en smule svært at have ham med ude. Men vi accepterede bare, at liggende amning var det eneste, der duede og det er så grunden til, at jeg måtte ligge mig midt på en græsplæne på vores sommerferie i Marielyst og amme. When baby’s gotta eat baby’s gotta eat – er det ikke det man siger?

Generelt har viklen bare været guld værd i denne periode. Vi har en baby med et stort behov for nærhed og tryghed. Han sover i vores seng om natten, sover mange af sine lure i mine arme eller på sin fars mave og også rigtig mange af dem i viklen. Faktisk tilbringer han næsten alle sine vågne timer på arm eller i viklen. Til gengæld har vi så en (næsten altid) glad og tilfreds dreng, der fik så meget ros af sundhedsplejersken netop fordi, at det allerede var tydeligt, at han bliver mødt i sine behov.

Siden sidst har han for alvor opdaget sin stemme. Han skriger og snakker, og er meget sjældent stille når vi er hjemme. Lidt mere ro på er der, når vi er ude, hvor han følger nysgerrigt med fra sin trygge plads i viklen. Han har drukket vand af kop og er pjattet med det. Tager både glas og flasker ud af hånden på os, hvis han kan komme afsted med det. Generelt tager han fat i alt, hvad han kan komme i nærheden af.

Han triller både den ene og den anden vej, kommer op på knæene, strækker armene og ligner virkelig en, der øver sig på at kravle. Han har to små tænder på vej i undermunden, som har været længe undervejs. Han har godt styr på øje-hånd koordinering og har for nyligt opdaget sine fødder. Han spilder stadig ikke tiden med at sove og sover stadig 5 korte lure langt de fleste dage. Han griner og hviner, elsker at blive tumlet, stikker sine tykke små fingre i alt og er kilden under armene. Alt i alt en helt perfekt baby på 5 måneder <3

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *