Linse Kessler: Jeg gør hvad jeg vil

IMG_1605.JPGDet er egentlig ikke fordi at jeg læser synderligt meget. Har egentlig altid godt kunne lide at læse, men det er som om at det er blevet spoleret lidt jo længere jeg har studeret. Når man endelig har fri fra sit studie og læsningen, er det ikke ligefrem mere læsning, der har stået højest på prioriteringslisten – i hvert fald ikke på min. Er der andre, der kender det? Nå men, Linse Kessler skrev jo denne her selvbiografi engang sidste år, og lige siden den udkom har jeg gerne ville læse den. Jeg elsker at se Familien fra Bryggen, og synes langt hen af vejen at Linse Kessler er en enormt inspirerende person. Jeg købte bogen i mandags for 200 kr. i Bog & Idé og allerede i går havde jeg læst den færdig. Den er på knap 400 sider, letlæselig og ret fangende. Jeg vil i hvert fald klart anbefale den, hvis man synes at Linse er en spændende person, lige som jeg gør, eller hvis man bare er til letlæselige biografier. Jeg var i hvert fald godt underholdt – og jeg både måbede og grinede undervejs. Billedet er forresten fra i går, hvor jeg efter et møde og inden aftale med veninde, smed mig i solen i Ørstedsparken og læste. Den er så smuk den park, og jeg vil til hver en tid foretrække den frem for Kongens Have.

Lignende indlæg

2 tanker om "Linse Kessler: Jeg gør hvad jeg vil"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *