Lebua – På toppen af Bangkok 

LebuaLebua
Da vi var i Bangkok brugte vi en aften på at besøge Lebua Skybar, som ligger på 65. etage! Det er virkelig virkelig højt oppe og udsigten var helt fantastisk. Det siges at bygningen er så høj, så man kan stå deroppe og kigge ned på fyrværkeriet til nytår. 

Vi havde planlagt at vi ville være der ved 17-18 tiden, så vi kunne nyde udsigten inden solen gik ned, se solnedgangen og derefter nyde udsigten i mørket. Vi kom dog lidt sent afsted, og sad først i en taxa klokken 17.30. Der var omkring 10 km til hotellet, så med lidt god vilje kunne vi godt nå det. Det viste sig dog ret hurtigt, at det ikke var muligt. På trods af at receptionisten på vores hotel havde forklaret chaufføren, hvor vi skulle hen, og at vi både havde givet ham adressen (både på thailandsk og på engelsk) og  endda vist på et kort hvor hotellet lå, så tog det os over TO timer at komme frem. To timer hvor han lod som om, at han viste hvor det var, selvom han overhovedet ikke gjorde. Hvis det ikke var fordi at taxaer er så billige i thailand, og at hele turen kostede lidt over en 20’er, så tror jeg nok at vi havde fået et føl hver. 

Heldigvis var oplevelsen hele omvejen og de to timer værd. Der er virkelig skruet op for serviceniveauet, og vi blev betjent så godt og professionelt. På herretoilettet var der endda en mand til at vaske og tørre dine hænder. Lidt i overkanten måske, men det giver en meget god indikation af hvor meget man bliver opvartet. 

Hvis nogen har set Hangover 2/Tømmermænd i Thailand, så er skybaren med i den scene hvor Chang bliver anholdt, og faktisk er der en drink i baren, der er opkaldt efter filmen. Turen hjem blev kørt af en chauffør, der kendte ruten, og tog os lige knap en halv time. 

Alt i alt en helt fantastisk oplevelse! Nu drømmer vi om at holde nytår der engang, selvom det nok bliver en halv dyr fornøjelse. Vi fik da i hvert fald lige set at vinene i vinkortet går op til priser på 100.000 kr……. Pr. flaske! 

Lebua  Lebua  
Lebua  Lebua  
Lebua  Lebua  
Lebua 

2 thoughts on “Lebua – På toppen af Bangkok 

  1. Wauuuu – hvor flot :-))))
    Hvor mange flasker drak I ? 😉
    Det er simpelthen så skønt med disse indlæg og billeder !!!!!
    Kæmpe knus herfra det iskolde og mørke Allerød :-)))))))))
    Pas på jer !!

  2. Kære skønne unge mennesker Så dejligt at se jer igen, og følge med i jeres spændende tur. Pas godt på hinanden og også kæmpe knus fra os alle. Vi savner jer.
    Knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *