Khao Sam Roi Yot Nationalpark // Hua Hin 

Khao Sam Roi Yot Nationalpark
Khao Sam Roi Yot Nationalpark
Khao Sam Roi Yot Nationalpark

Marc overvejer lige situationen.
Khao Sam Roi Yot Nationalpark
Bare følg pilen – og gå OP!
Khao Sam Roi Yot Nationalpark
Snig-billede af en vild abe, der selvfølgelig kiggede væk lige da jeg tog billedet.
Khao Sam Roi Yot Nationalpark
Khao Sam Roi Yot Nationalpark
“Stien”, der førte til toppen.
Khao Sam Roi Yot Nationalpark
Endelig nåede vi toppen og den smukkeste udsigt!
Khao Sam Roi Yot Nationalpark
Khao Sam Roi Yot Nationalpark
Khao Sam Roi Yot Nationalpark
Khao Sam Roi Yot Nationalpark
Khao Sam Roi Yot Nationalpark
Khao Sam Roi Yot Nationalpark
Sam Phraya Beach
Khao Sam Roi Yot Nationalpark
Khao Sam Roi Yot Nationalpark
Khao Sam Roi Yot Nationalpark
Khao Sam Roi Yot Nationalpark
Sai Cave
Khao Sam Roi Yot Nationalpark
Gæt lige hvilke dyr, der lever hernede??
Khao Sam Roi Yot Nationalpark
Khao Sam Roi Yot Nationalpark

Vi har været på tur i dag – en rigtig lang, til tider ekstrem hård men også en virkelig virkelig smuk en af slagsen. Destinationen var Khao Sam Soi Yot Nationalpark, der ligger omkring 60 km fra Hua Hin. Vi havde lejet en knallert og tanket godt op på vand inden vi kørte afsted. Vi havde fået anbefalet at tage kystvejen fremfor hovedvejen, da den tur ville være alt for varm. Det var høj sol og et godt stykke over 30 grader, så vi fulgte rådet, hvilket førte os ud på noget af en omvej. Helt præcist en omvej, der førte til en del køren-i-ring, kiggen-på-kort og cirka 20 km og 60 minutter ekstra.

Men vi fandt da parken, som egentlig ikke rigtig er en park, men en samling af destinationer som man skal køre rundt i mellem. Vi fik købt billetter og startede med at køre til Khao Daeng Viewpoint. Vi kørte ind i en skov, hvor vi mødte to mænd, der arbejdede på stedet. Vi spurgte dem, om vi skulle parkere her, eller om vi kunne køre op, og de sagde, at vi nok skulle gå, mens de spruttede af grin. De grinte stadig, da vi gik over mod stien, der førte til udsigtsposten, og da vi så vejen til toppen, forstod vi godt hvorfor. Det ville være UMULIGT at køre derop. Faktisk var det umuligt at gå derop – der skulle nemlig klatres! 

Det tog os omkring en halv time at komme op af bjerget, og sveden drev simpelthen af os! Der var ingen trin eller noget at holde fast i, så det var med at holde tungen lige i munden, mens det bare gik stejlt op af. På vejen så vi flere vilde aber og hørte endnu flere end vi så. De sad i buskadset og tykkede på et eller andet, der knasede meget højt. Heldigvis viste udsigten sig at være alle anstrengelserne værd. Der var simpelthen så smukt! Helt fantastisk udsigt og virkelig skønt med så meget næsten uberørt natur og næsten intet afflad. Det er ellers noget, som vi desværre ser rigtig rigtig meget af hernede. Kan slet ikke forstå, at det kan være så svært for folk at rydde op efter dem selv. 

Efter en nedstigning der om muligt var endnu sværere end turen op, hoppede vi igen på knallerten og kørte mod Sam Phraya Beach hvor vi spiste frokost, nød den fine strand og kiggede på de ekstremt mange krabber, der bor på den. Jeg HADER krabber, så det var mest Marc der kiggede, mens jeg sprang halv forvirret rundt i et forsøg på ikke at træde ovenpå en krabbe-hule. 

Efter frokosten gik turen videre til Sai Cave. Jeg ved ikke helt hvad vi havde forventet, men i hvert fald ikke en SÅ hård bjergbestigning, som det viste sig at være. Endnu engang måtte vi nærmest kravle op af bjerget mens sveden drev af os og vi prustede efter vejret. Vores ben var blevet tunge og da vi endelig nåede toppen og grotten, var den bare slet ikke turen værd. Haha! Så fortryder man altså lidt, at man har brugt over en time på at kravle op af et bjerg i over 30 graders varme. 

Men op kom vi altså, og vi kom også ned i grotten, som var fuldstændig mørk og helt sikkert hjem for flere kæmpe edderkopper og en hel masse flagermus. Endnu engang hoppede vi på knallerten og denne gang kørte vi mod Phraya Nakhon Cave, som var den grotte vi havde glædet os mest til at se. Klokken var omkring 16.30 og da vi kom frem viste det sig at grotten havde lukket. Turen til grotten er simpelthen så lang og hård, at man ikke ville kunne nå tilbage inden at det blev mørkt, og derfor lukker den så tidligt. Havde vi vidst det, havde vi selvfølgelig besøgt den grotte først. 

Istedet hoppede vi endnu engang på knallerten og satte kursen mod Hua Hin og vores halv skumle guesthouse. Vi rundede lige en sushi-buffet-restaurant inden at vi trætte, udmattede og halv klamme ramte vores guesthouse og et tiltrængt bad. Det har virkelig været en god dag, hvor vi simpelthen har set den smukkeste natur! Det er virkelig skægt sådan at ræse afsted på knallert og bare suge indtryk, dufte og natur til sig. 

I morgen går turen videre (og thank god for det – i nat er vi nemlig blevet angrebet af lopper. Mums), og næste destination på vores rejse er Phetchaburi. Så i denne omgang får vi desværre ikke set Phraya Nakhon Cave, men det må vi have til gode til næste gang vi er i Hua Hin.

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *