Jylland

Så er en dejlig tur til Jylland vel overstået. Det har virkelig været skønt at være lidt væk hjemmefra, især nu når sommeren ikke byder på nogen udenlandsrejse for mit vedkommende – men jeg har selvfølgelig også rejst en hel del tidligere på året kan man sige, så jeg skal bestemt ikke klage 🙂

Jeg er sådan en, der aldrig har været særlig meget i Jylland eller rundt i Danmark generelt. Hele min familie bor meget tæt på hinanden, så der har ligesom aldrig rigtig været grund til de helt lange valfarter. Mine forældre har prioriteret at tage mig og min bror med til udlandet i stedet for at holde ferie i Danmark, og det klager jeg bestemt ikke over! Jeg elsker jo at rejse. Gangene jeg har været i Jylland, kan derfor tælles på én hånd. I hvert fald de gange hvor jeg har været stor nok til at huske, at jeg har været der. De tæller en tur til karneval i Aalborg for en håndfuld år siden, et besøg hos en kammerat, der var flyttet til Skive, en tur i sommerhus sidste år og altså endnu et besøg i sommerhus i år. Ind imellem kan jeg godt blive lid tærgerlig over at jeg ikke har set mere af mit eget land, for her er jo virkelig smukt og dejligt. Især på sådan en lun sommeraften – der er altså ikke meget, der slår sommer i Danmark.

Så jeg har besluttet mig for, at jeg skal blive bedre til at komme rundt i Danmark og især Jylland. Det er jo sådan et lille land, at det næsten er pinligt at jeg ikke har set mere af det. Så det er et af mine mål for fremtiden – sigtseeing i mit eget land, haha. Men man skal jo vitterligt ikke særlig langt væk hjemmefra for at få et afbræk fra hverdagen og opleve noget nyt. Det vil jeg gerne blive bedre til.

Lignende indlæg

2 tanker om "Jylland"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *