Happy new year

Så er 2018 fortid og vi skriver 2019 i kalenderen og hvilket år! Der er sket så meget, og selvom jeg har forsømt bloggen en del, så vil jeg alligevel gerne gøre en status. Både på året der gik og året, der skal til at gå.

2018

Her på bloggen startede året ud med stilhed. Tilbage i oktober 2017, havde jeg annonceret midlertidigt lukket. Jeg trængte til fred og ro, og bloggen blev ved med at rumstere i mit baghoved og give mig dårlig samvittighed. En graviditet samme år vente op og ned på det hele, gav overskud og positivitet og d. 15. marts 2018 – på terminsdagen – var der BIG NEWS her på bloggen. Men inden jeg vendte tilbage til mit online univers, skete der gode og spændende ting i det virkelige liv.

I januar 2018 var jeg i Spanien med mit arbejde. En mega spændende tur med højt fagligt indhold. Jeg var rimelig meget gravid, så det var også en lidt hård tur og jeg var meget træt når mit hoved ramte hotel-hovedpuden hver aften. Senere samme måned var vi på kærestetur til Paris – vores sidste solotur som 2 styk. En virkelig dejlig tur og en fantastisk måde at “afslutte” vores tilværelse som kun 2 på.

I februar og marts gik tiden med at forberede os på fødslen. Vi var til fødselsforberedelse, jordemoder og brugte meget tid med familien og på at slappe af og lade op. Vi så en del film – og jeg anbefalede 5 gode. D. 19. marts tidligt om morgenen startede veerne og d. 20. marts efter 29 timer kom den dejligste og mest perfekte lille skabning til verden.
Det vil for evigt være år 2018’s højdepunkt <3 Som om det ikke var nok, så friede Marc også til mig. På knæ og med den smukkeste ring og det hele. Hvor heldig har man lige lov til at være!

I april offentliggjorde jeg det her på bloggen, og så var her ellers stille indtil juli. Ude i den virkelige verden brugte vi tiden på at lære vores lille nye menneske at kende. Jeg ammede meget, viklede meget og sov knap så meget. Især i den første tid fyldte gulsot meget og vi var til mange kontroller på sygehuset. I maj tog vi på vores første lille getaway som en familie på 3. Turen gik til Oslo og det var så dejligt med lidt uforstyrret kvalitetstid sammen.

I juni havde Marc sommerferie og vi tog en lidt impulsiv beslutning, solgte vores billetter til Eminem på Roskilde og bestilte i stedet en rejse til Kreta. En virkelig virkelig dejlig tur. Da vi kom hjem havde vi en barnedåb på programmet for +70 mennesker. Det endte med at blive en lille smule hektisk, og jeg gjorde status over det her: de sidste to uger – en status.

I juli tog vi i sommerhus med Marcs familie og nød det så meget, at vi forlængere turen med 3 dage. Vi gik også med tanker om at sige farvel til København og flytte ud af byen. Sommeren var jo helt fantastisk, og da Marcs ferie var slut i august var jeg ret meget ramt af ferieblues. Hverdagen gik for alvor i gang og jeg skrev blandt andet om at have baby på hjernen og gjorde status over livet med en baby på 4 måneder. Jeg sammenlignede også hvordan en dag på barsel uden baby ser ud med en dag på barsel med baby. Ret stor forskel kan jeg godt afsløre!

I september var vi til bryllup med overnatning, vi kørte til Berlin og så fejrede vi min fødselsdag. Turen til Berlin var egentlig planlagt med et vennepar, men da de desværre måtte aflyse inviterede vi i stedet min svigermor med. En virkelig god beslutning og vi havde en helt fantastisk tur. I løbet af sensommeren havde vi taget den endelige beslutning om at flytte og flytningen fyldte meget i efteråret. Vi gjorde vores nye værelse hos min svigermor klar, pakkede vores lejlighed i kasser og kørte næsten alle vores ting til opbevaring.

I oktober tømte vi lejligheden med hjælp fra familie og gode venner. Det var SÅ mærkeligt at flytte derfra efter næsten 6 år. Vi har virkelig ELSKET at bo der, så det var med et lidt tungt hjerte men også med store forventninger til fremtiden. Jeg gjorde status over livet med en baby på 6 måneder, vi satte lejligheden i stand og afleverede nøglerne.

I november skrev jeg om flytningen, om tankerne bag og om at identificere sig med sin bopæl. November gik med at komme på plads i vores nye omgivelser, gå en masse ture og nyde at være tættere på vores familier.

December gik med julefrokoster, julegaver, en masse indendørs hygge og en masse venten på slutningen af december hvor Marc gik på ferie efterfuldt af barsel! Yes! Vi holdte juleaften med min familie, er til julefrokoster i dagene efter og har en dejlig og stille nytårsaften.

Alt i alt et år med rigtig mange fine og store milepæle. VI ER BLEVET FORÆLDRE OG VI ER BLEVET FORLOVET <3
Større bliver det ikke! 2019 har i den grad noget at leve op til – men starter rimelig godt ud med lidt over 1 måneds fælles barsel.

Happy new year <3

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *