Had Chao Samran, Phetchaburi


Vi tog som sagt fra Hua Hin til Phetchaburi med en rigtig lokal bumlebus. Det var en ganske fin tur, men vi fandt hurtigt ud af, at vores resort ikke ligefrem lå i Phetchaburi. Eller det gjorde det. Men det lå i provinsen Phetchaburi og ikke i byen Phetchaburi. Det er selvfølgelig også virkelig smart at kalde provinsen og provinsens hovedstad det samme. Det giver jo ikke anledning til forvirring 🙂 Så da vi ankom med bussen måtte vi lige supplere med en 15 km lang tur i tuk tuk før vi var fremme Ved resortet, som så lå i Had Chao Samran. Heldigvis viste resortet sig at være SÅ lækkert, og det gjorde det bestemt ikke værre, at vi var de eneste gæster, så vi havde hele området og poolen for os selv.

Det gik dog ret hurtigt op for os, at vi var kommet væk fra de populære turistområder, for der var så godt som ingen turister, alle skilte var på thai og ingen kunne engelsk. Som i overhovedet ikke noget engelsk. Ligeså charmerende og dejligt som det var, ligeså frustrerende og virkelig irriterende var det. Det blev pludselig besværligt bare at købe en flaske vand, spørge om vej og bestille mad på en restaurant. Sidstnævnte blev især bekræftet da Marc troede at han havde bestilt en ret med ris, nødder og kylling men i stedet fik serveret en lille skål med ristede cashewnødder. Det var så komisk, og jeg spruttede så meget af grin, at der næsten røg ris ud af næsen på mig. Det skete selvfølgelig en dag hvor han var død sulten, lidt gnaven og havde siddet og savlet over min risret, som var kommet på bordet ti minutter før. I skulle have set hans ansigt! 😀

Efter 4 nætter ved vandet hvor vi faktisk ikke lavede så meget andet end at læse bøger, gå ture, se film og bade i poolen (ikke forbi vi ikke ville lave andet – men fordi at vi var kommet så langt fra byen, at der faktisk ikke var andet at lave) flyttede vi til Phetchaburti by. Her er vi i skrivende stund, og selvom byen er en del større end den ved vandet, så er indbyggernes engelsk-kundskaber ikke ligefrem bedre. Selv i receptionen på hotellet kan de knap nok et hak engelsk. Så vi klarer os med håndtegn og kropssprog – og bliver samtidig sindssygt gode til gæt og grimasser.


Vores fine værelse med aircondition, køleskab og fjernsyn. Ren luksus 🙂

Et kig ud gennem døren i vores værelse.

Værelserne set udefra – næsten små rækkehuse med terrasser på toppen.

Udsigten fra tagterrassen. 

Solnedgangen set fra tagterrassen.

“Hovedgaden” i byen – den giver et meget godt indtryk af hvor lidt der var at lave.

Marc og hans cashewnødder. Udrykket siger alt 😀

Noget lidt andet end de frøer der ligger i vejkanten derhjemme.

Aften gåtur på stranden med selskab af den sødeste herreløse hund, som var med på alle vores gåture og løbeture på stranden.

Lignende indlæg

En tanke om "Had Chao Samran, Phetchaburi"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *