Et godmorgen herfra og noget om dårlig DBA-karma

morgenmad
Godmorgen fra mig! Jeg har været oppe siden 06.15 og ikke præsteret synderligt meget andet end at spise min yndlings morgenmad og forsøge at skaffe en bil eller et lift, så jeg kan komme til Kastrup i eftermiddag – indtil videre uden held.

Sagen er nemlig den, at jeg har virkelig dårlig DBA-karma i øjeblikket. Virkelig! Har jo for nyligt fået denne her trang til at ommøblere vores spisestue, og har derfor gennemtrævlet diverse hjemmesider i jagten på fine stole. Vil gerne have pæne stole af god kvalitet. Gerne designerstole og gerne med god patina. Og så selvfølgelig til en god pris. Og det er altså lidt af en opgave, at finde 4-6 af den slags. So far har jeg fundet 3, som jeg har aftalt at komme forbi og kigge på. I går fik jeg så besked om, at de to stole jeg skulle ud og kigge på på lørdag, allerede er solgt. SÅ tarveligt. Øv altså. Heldigvis har sælger to andre stole, som jeg virkelig håber er noget for os. Dem sender han billeder af i dag, så det krydser vi lige fingre for. Men som om det ikke var nok, så har jeg udset mig en anden stol på DBA, som jeg skulle ud og kigge på i morgen aften. I nat modtager jeg så en besked om, at der kommer en anden og kigger på den i morgen formiddag, så jeg skulle komme i dag, hvis jeg ville have den. Arrhmen altså! Stolen har været online i næsten 1 måned, og så lige præcis en halv dag før at jeg skal ud og kigge på den, så er der en anden køber, der melder sig på banen. Helt ærligt – hvad er odds’ne?

Så lige nu er jeg lidt træt af den dårlige DBA-karma, der åbenbart synes at herske over mig for tiden. Tror jeg vil gå en tur og prøve at skyde den pæne pæne stol ud af hovedet, som et andet heldigt asen bliver ejer af i morgen formiddag. Øv mand. Har jo alligevel også de der 25 km, som jeg gerne skulle nå at gå om ugen, så dem tager vi hul på nu…

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *