Første weekend i maj


Som nævnt her blev min fredag brugt på i min venindes nye lejlighed. Vi vaskede vægge (virkelig hade-beskæftigelse) og spiste pizza på gulvet mens vi fantaserede og snakkede om alle de gode stunder vi går i møde på hendes nye altan. Lørdag skulle vi til bryllup hos et vennepar. Jeg havde købt en rigtig fin Karen Millen kjole til lejligheden, men da jeg prøvede den fredag aften, så sad den slet ikke så pænt som den gjorde den dag i prøverummet i Magasin. Så lørdag formiddag klokken 9.45 (og 3 timer inden bryllupsstart!) stod min kæreste og jeg klar foran Magasin i Fields. Væbnet med tålmodighed og klar til en mission, der næsten synes umulig. Efter at have besøgt noget nær samtlige tøjbutikker i Fields og købt en kjole fra Pieces, som jeg ikke ville have på alligevel, endte vi i H&M. Var ret overbevist om at jeg i hvert fald ikke ville finde mit bryllupsoutfit i H&M, og det var derfor vi besøgte den butik til sidst. Planen var egentlig også bare at finde en lysegrå jakke til føromtalte Pieces kjole. MEN! H&M overraskede altså positivt, og jeg endte med at finde et virkelig pænt outfit bestående af beige nederdel, hvid top og lysegrå jakke. Så klokken 11.30 og med mit bryllupsoutfit under armen begav vi os tilbage til vores lejlighed. Her nåede vi at pakke gave ind, gøre os klar, skifte tøj, pakke ting og være ude af døren igen 12.15! Godt nok havde jeg været i bad og lagt makeup inden vores tur til Fields. Men alligevel! Vi havde altså fart på. Kl. 12.30 var vi hos vores vennepar, hvor vi parkerede vores car2go, og fulgtes til kirken hvor der var barnedåb og bryllup kl. 13! Virkelig hektisk morgen og start på dagen, men vi nåede det hele og havde en rigtig dejlig dag og aften i skønt selskab. Søndag lå vi i sengen det meste af dagen og spiste pomfritter og så film. Præcis som en rigtig søndag skal være haha. Hvad er jeres weekend gået med? 

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *