Camilla Coello
er blevet til
Endnu en blog

endnu en blog Så blev det tid til at vende tilbage til bloggen, som nu endda har fået nyt navn og hedder Endnu en blog. Det er jo ikke ligefrem noget nyt, at jeg tager mig de her pauser. Og selvom jeg gang på gang erklærer at NU er jeg tilbage, så kræver det at blogge jo altså at man har noget på hjerte. Og når jeg ikke har det – ja, så bliver her altså stille herinde. 

Oveni det så har der været nogle tekniske ting, som jeg lige skulle have på plads også. For eksempel flytning af al mit indhold til nyt domæne – eller gammelt domæne om man vil. Sandheden er nemlig, at jeg har ejet dette domæne siden 2009 eller deromkring, hvor jeg for første gang startede med at blogge sammen med en veninde. Bloggen kaldte vi Endnu en blog og nu er jeg altså tilbage på selvsamme. Cirklen er fuldendt om man vil. Ha!

Så selvom bloggen nu har fået nyt navn, så er det altså stadig selv samme Camilla der står bag. Årsagen til navneskiftet spørger du? Det skyldes såmænd, at jeg skal bruge det gamle domæne til noget mere business relateret. Der skal jeg nemlig have en online portfolio liggende, og hvad er mere passende at kalde sådan én end sit eget navn?

Så nu er jeg altså flyttet til dette domæne med alt hvad det indebærer af nyt design og tekniske udfordringer (sig endelig til hvis I falder over noget, ik? Jeg er opmærksom på alle linkene, der skal rettes, det tager bare 100 år!)

Nu vil jeg næsten vove den påstand at jeg er tilbage igen her på bloggen. Så må vi jo se hvor længe det holder denne gang 😉 

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *