En rigtig voksen-weekend

voksen weekendSom overskriften fortæller, så har min weekend været en rigtig voksen en af slagsen. Fredag havde vi et vennepar og deres baby på besøg til god mad, hygge og X-faktor finale. Som jeg har været lidt inde på her, så var vi altså slemt skuffede over at Jógvan ikke vandt. Så herhjemme er vi ret glade for at programmet er slut, for vi var sgu lidt sure på det til sidst 😀 haha. Bortset fra en skuffende finale, så var det en rigtig hyggelig aften med god mad og dessert!

Lørdagen blev for mit vedkommende spenderet i Fitness World mens min kæreste spillede fodboldkamp. Var lidt overmodig og havde både tilmeldt mig en time kettlecross og en time crosstraining lige efter hinanden. Og jeg skal love for at jeg var BOMBET da jeg vær færdig. Puuuuha. Var så smadret at jeg var nødt til at gå hjem og tage en lur haha. Om aftenen skulle vi hjem til et andet vennepar, som også har baby, og spise. Her fik vi muslinger og crème brûlée til dessert, og det var lækkert!

Søndagen blev brugt på at lave optagelsesprøve til en af de uddannelser, som jeg har søgt ind på til sommer, mens min kæreste lå på sofaen og hostede, snottede og nøs. Om aftenen løb jeg en coopertest i fitness og havde derudover en meget let træning ovenpå lørdagens strabadser. Og så så vi selvfølgelig Mord uden grænser om aftenen. Er der andre, der følger med i den? Den er jo såååå spændende! Når det så er sagt, så er det vist meget godt at jeg skal i byen i næste weekend. Det her er vist liiige en tand for voksent til mig. Omend det er hyggeligt selvfølgelig, så savner jeg altså at være ung med de unge, drikke G&T til den lyse morgen og danse til jeg får ondt i fødderne.

Lignende indlæg

2 tanker om "En rigtig voksen-weekend"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *