En dejlig helligdag

tivoli
Sidst det var helligdag, Kristi himmelfartsdag må det have været, var det sådan et skønt vejr. Min kæreste og jeg havde, som så mange andre, fri og skulle selvfølgelig ud og nyde vejret. Det eneste der ikke er optur ved helligdage er at det meste jo har lukket. Det giver meget god mening, da det ligesom er hele pointen med helligdage, men det er nu alligevel lidt irriterende, da man jo gerne vil ud og lave noget. Heldigivis (for os, der har fri) så er det ikke alt der har lukket. Min kæreste og jeg tilbragte eksempelvis vores helligdag med at tage bilen og køre ind til centrum (det er nemlig gratis at parkere på helligdage), hvor vi fandt en plads i solen ved Jensens Bøfhus. Meningerne om stedet er mange, og selv er jeg heller ikke vildt begejstret, men maden var faktisk ganske udmærket – især til prisen. Min kæreste fik en XL burger, som i den grad levede op til sit navn, og jeg fik en frokost bøf med salatbar, da jeg ikke spiser kartofler. Det blev 350 kr. for os begge, og så fik vi altså også en kæmpe sodavand hver. Det må man da sige er en fair pris.Jensens-bøfhus^Fik først taget et billede da jeg liiiige havde smagt på min bøf. Og den var go’ kan jeg fortælle jer 🙂

Med maverne fulde af god mad og sodavand, og med solen i ansigtet og hinanden i hånden begav vi os den korte tur over rådhuspladsen til Tivoli. Vi har jo som bekendt købt årskort dertil hvilket vi virkelig nyder godt af. Jeg har fx allerede været der 3 gange i år. I Tivoli fejrede de Gymnastikkens dag, så der var fyldt med mennesker og scenen var fyldt med gymnaster, der lavede opvisning. Vi tilbragte de næste par timer med at gå rundt og kigge på mennesker, gymnastikopvisninger og nyde det gode vejr. Vi sluttede dagen af med at spise en kæmpe is inden vi smuttede hjem og sprang aftensmaden over pga. den store frokost. Så alt i alt en virkelig dejlig dag, som jeg sagtens kunne gentage i nærmeste fremtid. På mandag er det jo atter helligdag, så måske nogen af jer skal på Jensens og i Tivoli? 😉 Håber i hvert fald at indlægget her kan inspirere lidt til hvad man kan lave på en dag hvor det meste har lukket.

tivoli-2

2 thoughts on “En dejlig helligdag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *