En dag på barsel uden baby

barsel uden baby gravid mave

Endnu et indlæg fra gemmerne. Det er skrevet d. 16. marts, altså dagen efter min termin og 3 dage inden jeg gik i fødsel. Så selvom jeg ikke er vildt utålmodig på det her tidspunkt, så er jeg træt og tung, og det kommer ret tydeligt til udtryk synes jeg. De fleste af mine sidste barselsdage som højgravid gik med at sove, spise og tisse. Here goes:

Barsel uden baby

Har du nogensinde tænkt over hvad sådan en dag på barsel uden baby går med? Nej? Det havde jeg egentlig heller ikke før jeg pludselig selv gik på barsel. Det er skønt at vi i Danmark er så privilegerede at vi endda får lov til at holde fri inden at vi føder. Men 4 uger er også lang tid, og jeg skal blankt indrømme at ikke alle dage er lige sindsoprivende. Det meste af tiden går med at være tung, træt og vente. I dag var en rimelig standard dag på barsel og den så således ud:

06.00:

Jeg vågner som regel fordi at min kæreste står op og jeg skal tisse. Har i forvejen været oppe 2-3 gange i løbet af natten pga selvsamme, og jeg kan lige nå at låne badeværelset inden han skal derud og gøre sig klar.

08.30

Jeg vågner fordi jeg skal tisse eller fordi jeg er sulten. Det er cirka 50/50 hvis ikke jeg skal begge dele. Vender min tunge krop i sengen og ser om jeg kan sove lidt mere på den anden side. Det kan jeg som regel ikke.

09.00:

Står op, tisser og går i køkkenet. Yndlings morgenmaden for tiden er havregryn med frugt (kiwier er et must!) og mælk. Laver en kop kaffe eller the og tager det hele med ind i sengen hvor jeg spiser og stener lidt telefon.

10.00

Det er tid til at stå rigtigt op. Ringer lige til min kæreste for at høre hvordan arbejdet går. Snakker lidt med ham inden at jeg placerer mig i kontoret foran computeren.

12.00

Har indtil nu læst lidt blogs, stenet Facebook, Instagram og forsøgt at arbejde lidt på min blog og hjemmeside. Det er ved at være frokost tid, og jeg spiser foran computeren. Da jeg alligevel er i køkkenet for at lave frokost sætter jeg en vask over.

13.00

Efter jeg har spist ringer jeg til min veninde, som også er på barsel. Vi sludrer i en times tid og jeg hænger vasketøj op imens.

14.00

Sætter mig igen ved computeren og ringer endnu engang til Marc. Jeg keder mig og håber han snart kommer hjem.

15.30

Marc er endelig hjemme fra arbejde. Han har handlet på vejen hjem og vi snupper en hurtig bid mad inden vi ligger os på sofaen for at se en film.

18.00

Vi er begge faldet i søvn til filmen. Jeg vågner fordi at jeg er sulten og skal tisse. Vi går i køkkenet og laver aftensmad.

19.00

Vi spiser, rydder op og smider os igen på sofaen. Sætter den samme film på som tidligere, og forsøger ikke at falde i søvn igen. Resten af aftenen går med at flyde på sofaen inden at vi rykker ind i seng ved 22 tiden. Hvis jeg er heldig kan jeg lokke Marc til lidt fodmassage og til at trykke lidt på mine skinneben. Lider så meget af uro i benene om aftenen, og det eneste der hjælper er hårde tryk.

22.00

Vi går i seng og uroen i mine ben er som regel så slem, at jeg slet ikke kan sove hvis ikke de bliver trykket på. Marc er sød til det, og jeg falder i søvn med det ene ben i hans hænder. Og så er det ellers forfra – op og tisse cirka hver 3. time indtil det igen bliver morgen og the waiting game starter forfra.

En rimelig kedelig og standard dag på barsel her i 9. måned. Selvom jeg ofte keder mig, så orker jeg virkelig heller ikke særlig meget. Min krop er træt og tung og skriger efter at ligge ned og slappe af. Så det får den lov til det meste af tiden. Jeg tænker at en dag på barsel med baby ser markant anderledes ud, så sådan et indlæg skriver jeg naturligvis også når babydrengen har besluttet sig for at melde sin ankomst. Forhåbentligt snart – vi glæder os!

Lignende indlæg

2 tanker om "En dag på barsel uden baby"

  1. Pingback: Travle dage - Endnu en blogEndnu en blog

  2. Pingback: En dag på barsel med baby - Endnu en blogEndnu en blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *