Brunch @ Café Kystens Perle

café kystens perle brunchDa min kæreste havde fødselsdag i søndags var vi på Café Kystens Perle i Kastrup for at spise brunch. Vi havde en smartbox vi skulle have brugt, og vi ville egentlig have spist på Café Phenix på Frederiksberg, men de tager åbenbart et gebyr på 50 kr, for en oplevelse man i forvejen har betalt for! Så i ren protest, da det simpelthen er for latterligt, fandt vi et andet sted. Det var vi glade for at vi gjorde, for Kystens Perle viste sig at være et rigtig dejligt sted. Tjenerne var enormt søde og der var en kæmpe gårdhave hvor vi kunne nyde solen. Stemningen på cafeen er helt nede på jorden og rigtig hyggelig på den gammeldags, lidt rustikke måde. Maden var super, og min kæreste og jeg snakkede faktisk om at man næsten aldrig får gode røræg når man er ude at spise. Men det gør man altså her. Det smagte virkelig godt, og så var det rart for en gangs skyld at få en tallerken med en overskuelig mængde mad på. Så klart et anbefalelsesværdigt sted. Vi vil i hvert fald gerne komme igen 🙂 Hvis du også har fået lyst til at besøge stedet, så kan du finde adressen og eventuelt også tjekke menukortet ud her.

7 thoughts on “Brunch @ Café Kystens Perle

  1. Ser lækkert ud!! Tjek din mail hurtigst muligt og send din adresse til mig. Du har nemlig vundet min konkurrence 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *