Rejsetip: Gode og billige hoteller i Bangkok

billigt hotel bangkokNår man tager på en længere rejse, som mig og min kæreste gjorde tidligere på året, så er det evige spørgsmål: hvor skal vi bo? Der er selvfølgelig muligheden for ikke at booke noget på forhånd, tage sin taske på ryggen og begive sig ud for at finde et sted at bo. En mulighed som vi selv benyttede flere gange, men hvis man rejser i højsæsonen, kan det vise sig at være umuligt at finde noget. Det oplevede vi selv 2 gange, og det er bare ikke sjovt, at ankomme til en helt ny fremmed by efter en lang rejse og så ikke have noget sted at bo.

Især i Bangkok vil jeg anbefale at booke noget hjemmefra. Med mindre at man selvfølgelig kender byen eller har en klar idé om hvilket område, som man kunne tænke sig at bo i, og derfor kan tage direkte derhen. Har man ikke det, eller er det måske ens første besøg i Bangkok, så er byen en jungle at finde rundt i. I shit you not! Der er flere indbyggere i den by, end der er i hele Danmark, og det siger altså ikke så lidt. Når det så er sagt, så er Bangkok en helt fantastisk by – når man altså lige har vænnet sig til varmen, stanken og kaosset. Vi endte med at være i Bangkok hele 4 gange under vores rejse i Asien, hvor vi boede på 3 forskellige hoteller.

Bangkok er jo lidt af et knudepunkt i Asien, og jeg vil næsten vove at påstå, at man ikke kan rejse rundt i Thailand uden også at besøge Bangkok på et tidspunkt – man går i hvert fald glip af noget, hvis man ikke slår et smut forbi. Nu ved jeg jo selv, hvor besværligt det kan være at finde et ordentligt hotel til en fornuftig pris, og derfor vil jeg gerne dele vores oplevelser med jer. 2 af de hoteller vi boede på er nemlig særdeles anbefalelsesværdige – det tredje er bestemt ikke.

bbilligt hotel bangkok
Thomson Residence

Det andet hotel vi boede på i Bangkok var Thomson Residence, og det havde vi også booket på forhånd. Hotellet her levede helt op til vores forventninger, og vi fik virkelig følelsen af at være på et luksushotel på trods af at prisen slet ikke er derefter. Der var så flot med store, lyse værelser, smuk udsigt, altaner, swimmingpool og fitnessrum. Jeg har vist lidt flere billeder fra hotellet her. Vi gav 180 kr. pr. nat og det var alle pengene værd! Faktisk endte vi med at bo på hotellet hele 2 gange. Beliggenheden er også god, da hotellet ligger lige overfor et stort center hvor der er masser af butikker og restauranter. Der er gadekøkkener langs gaden og markedsboder om aftenen. Super hyggeligt område.
Find hotellet på Hotels.com her.

billigt hotel bangkok
Bangkok 68

Det sidste hotel vi boede på under vores ophold i Bangkok var Bangkok 68, som vi også havde booket online. Her blev vi endnu engang positivt overraskede (man stopper ligesom med at forvente det store, når man har boet de mest usle steder). Værelset var stort, pænt og rent, der var altan og en rooftop-swimmingpool. Vi havde med vilje booket et hotel, der lå i en anden del af Bangkok i forhold til de to tidligere, og det viste sig at være et rigtig hyggeligt område. Der var meget stille og fredeligt, og det var rart at se en anden side af ellers hektiske Bangkok. Vi gav 150 kr. pr. nat for hotellet her.
Find hotellet på Hotels.com her.

billigt hotel bangkok
Nasa Vegas Hotel

Det første hotel vi boede på, var faktisk et af de dårligste på hele turen. Det var Nasa Vegas Hotel, som vi havde booket hjemmefra og som jeg viste frem her. Det ser så pænt ud på billeder, havde fået fine anmeldelser og var rimelig billigt (119 kr. pr. nat på tilbud). Desværre levede det hverken op til forventninger, billeder eller anmeldelser. Det må have været en virkelig dygtig fotograf, der har været forbi og fotografere! Hotellet var så gammelt, slidt og mørkt. Vores værelse var virkelig skummelt og fugtigt, og vi havde slet ikke lyst til at tilbringe tid der. Så det hotel vil jeg bestemt ikke anbefale! Eneste plus var beliggenheden, som var lige ved siden af Ramkhamhaeng station.
Find hotellet på Hotels.com her.

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *