Angkor Wat

Angkor Wat

Da vi var i Siem Reap, skulle vi selvfølgelig se Angkor Wat. Det er er must see, og en virkelig fantastisk oplevelse. Jeg tog så mange billeder at min fuldt opladede kamera løb tør for strøm, så I kan godt forberede jer på et billedetungt indlæg 🙂 

På dagen blev vi hentet af en tuk tuk klokken 04.40, så vi kunne se solen stå op over Angkor Wat. Desværre var der helt vildt mange andre, der havde fået samme idé, så det vrimlede med folk med lygter, mobiltelefoner og kameraer, guider og folk, der solgte kaffe. Så lidt af oplevelsen gik ligesom lidt af. Det var lidt for turistet til os. 

Uheldigvis (eller heldigvis alt efter hvordan man anskuer det) var det skyet denne dag, så der var ikke nogen solopgang. Eller det var der selvfølgelig, men ikke en der var specielt mindeværdig. Det var vi ret hurtige til at opdage, og vi gik derfor på opdagelse i Angkor Wat med det samme. Og det er her at det bliver til heldigvis – det var nemlig de færreste, der havde opdaget det. I hvert fald blev menneskeskaren stående udenfor templet med alle deres kameraer, mens at vi helt uforstyrret kunne gå rundt i templet. Det var en ret fantastisk oplevelse at gå rundt i de store ruiner i morgengryet næsten helt alene. 

Da vi havde set det meste og var på vej ud, begyndte alle de andre turister at vrimle ind i templet, så vi satte os på græsset og spiste vores medbragte morgenmad, som hotellet havde forberedt til os. 

Bagefter så vi Sydporten, Bayon, Baphuon, Phimeanakas og Terrace of the Elephants inden at vi tog tilbage til hotellet ved 09 tiden. Da vi skulle ud fra området igen (som foregår gennem den meget smalle Sydport), var køen til at komme ind så lang at man skulle tro det var løgn. Det vrimlede med turister og vi var så glade for at vi havde været tidligt ude. Det kan anbefales. 

Ved 14 tiden tog vi ud til templerne igen. Det passede lige med at vi kunne få en lille lur, noget frokost og undgå den skarpeste eftermiddagssol. Her så vi Ta Prohm (bedre kendt som Tomb Raider templet) og Takeo, som var helt vildt højt, og noget af en udfordring for en med højdeskræk som mig. 

Det var en sindssygt god dag, som ligger i top 3 af alle de udflugter vi har været på. Selvom det var anden gang jeg var der, så var det bestemt ikke mindre fantastisk. Snarere tværtimod 🙂
Angkor WatAngkor WatAngkor WatAngkor WatAngkor WatAngkor WatAngkor WatAngkor WatAngkor WatAngkor WatAngkor WatAngkor WatAngkor WatAngkor WatAngkor WatAngkor WatAngkor Wat

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *