Tip til billige krystalglas

billige krystalglas

Jeg har i riiiiigtig lang tid godt kunne tænke mig de her meget populære krystalglas (som sikkert er helt almindeligt glas bare med et flot mønster). Havde i første omgang kig på dem her og dem her fra Frederik Bagger, og da selvsamme hjemmeside for lidt tid havde 25% på hele biksen, var jeg meget tæt på at slå til. Men jeg synes altså, at 2 glas for 300 kr. er for dyrt. Jeg ved godt, at det helt sikkert har noget med kvaliteten at gøre, og at den sikkert er rigtig god. Men herhjemme vil vi gerne kunne tabe et glas på gulvet uden at rive os i håret af ærgrelse bagefter, og ligeledes bruge glassene når vi har gæster, holder fest osv. Vi gider heller ikke at bruge flere 1000 kroner på at skifte vores glas ud. Så ideen med Frederik Bagger glassene blev hurtigt droppet igen, og jeg ledte videre.

I weekenden var jeg så forbi Fisketorvet sammen med min kæreste, og i Bahne fandt vi nogle rigtig fine krystalglas, der til forveksling ligner dem fra Frederik Bagger meget. Forskellen er bare, at de koster langt under det halve, så det kunne vi naturligvis ikke sige nej til. De er fra Margit Brandt, og de lave glas koster 30 kr. mens de høje koster 40 kr. Oven i hatten var der -20% på alt bestik, stel og vinservice, så vi fik 16 nye glas for under 500 kr! Se, det er en pris, som jeg kan være med på! Så nu er vi altså endelig indehavere af de fineste glas – og mange af dem. For samme pris ville vi ikke engang kunne få 4 glas fra Frederik Bagger 🙂 Derfor vil jeg da selvfølgelig givet tippet videre. Kan fortælle at kvaliteten, so far, lever helt op til vores forventninger og at glassene er dejligt tunge og robuste.

De -20% hos Bahne gælder forresten indtil d. 1. maj, så det kan nås endnu.

billige krystalglas 2
billige krystalglas 3

Lignende indlæg

2 tanker om "Tip til billige krystalglas"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *