Siden sidst…

Koh-NangyuanNåh, vi kan lige så godt sige det, som det er: bloggen er slet slet ikke opdateret med alle de fede oplevelser vi har haft på det seneste. Vi har en hel masse beretninger og billeder fra både Thailand, Cambodja og Vietnam, og især dem fra Vietnam glæder vi os til at dele. Men det må vente til vi engang har sat fødderne på dansk jord igen, for lige nu har vi travlt med at nyde den sidste tid vi har i Asien. Her kommer derfor en lille overskuelig liste over ting vi har oplevet siden sidst.

Siden sidst har vi bland andet….

  • Været i Ho Chi Minh City hvor vi besøgte Cu Chi Tunnels, et krigsmuseum, et nytårsmarked og blev snydt af en kokosnødde-sælger ved højlys dag.
  • Fløjet intet mindre end 5 gange.
  • Tilbagelagt en strækning på omkring 800 km inkl. et bjergpas i Vietnam på motorcykel. Det tog 5 dage og det var en FANTASTISK tur. Meget mere om den (og 100.000 billeder) på et senere tidspunkt.
  • Været i en forlystelsespark i Vietnam, der lå på en (næsten) øde ø.
  • Fejret vietnamesisk nytår med det flotteste og største fyrværkeri vi nogensinde har set og drage-optog i hobetal.
  • Været på bådtur i Halong Bay- En ekstrem smuk og god oplevelse.
  • Købt nye jakker fordi at vi simpelthen ikke kunne holde varmen da vi kom til den nordlige del af Vietnam. Der var 20 grader. Vi klarer aldrig at komme hjem til Danmark igen 😀 haha.
  • Været på karaoke bar og sunget bl.a. ZOMBIE med tre tyskere og en vietnameser.
  • Faret vild i Hoi An klokken 12 om natten uden nogen jordisk idé om hvor vi boede. Det kostede lige 200 kr. at slå data til på telefonen i et minuts tid, så vi kunne finde hjem igen.
  • Boet på hotel hvor vi både havde bedbugs i sengen og rotter bag væggene.
  • Været i Bangkok for tredje gang.
  • Købt en trolley så vi har plads til at slæbe alle vores nyerhvervede ting med hjem.
  • Besøgt Bangkoks største marked to dage i træk.
  • Fodret elefanter med bananer og sugarcanes, set en slange på 60(!!!) kg og holdt en python, der heldigvis var noget mindre.

I skrivende stund er vi på vores hotelværelse i Chiang Mai. Klokken er næsten 02, og vi burde gå i seng, men vi hygger os bare så godt foran henholdsvis computer og ipad. Haha 😀 I morgen er planen at besøge den gamle bydel og ved samme lejlighed et par stykker af de templer, der er i byen. Vi har en hel liste over ting, som vi gerne vil nå, mens vi er her, og den tæller både elefantbesøg, riverrafting, klatring, madlavningskursus, trekking, ATV-kørsel og en tur med en svævebane. Men nu må vi se, hvor langt pengene og tiden rækker – det er ikke ligefrem billigt at være her, og tiden er også så småt ved at rende ud. Især det sidste har vi ret svært ved at forholde os til, og vi skifter konstant mellem at glæde os til at vi skal hjem og være ærgerlige over at vores rejse er slut.

Men det må siges at være et godt tegn – tænk at have haft sådan en fantastisk rejse, at man bare har lyst til at rejse mere, og tænk at være så privilegerede at man glæder sig til at komme hjem til sin hverdag igen. Vi er nogle heldige nogle, er vi 🙂

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *