Marcs rejseberetninger – Fra København til Phangan

rejseberetninger

Marcs rejseberetninger #1

Hej allesammen 🙂 Dette bliver så officielt mit første blogindlæg nogensinde, og jeg må jo nok erkende, at det ikke lige er et fag, jeg har gjort mig særlig meget i. Til jer, der ikke kender mig, kan jeg fortælle, at jeg er Camillas søde kæreste. Jeg er 29 år gammel, kommer oprindeligt fra Nordsjælland. Tryghedsnarkoman kan man vidst godt kalde mig, så det er et stort spring for mig at tage på dette eventyr. Og for at være helt ærlig, så havde jeg frygtet, hvordan jeg ville tage det, men ved I hvad, jeg elsker det! Vil I vide mere om mig spørger I bare 😉 Jeg kommer nok også til at være en del mere kortfattet end min kære kæreste.
Og sådan begynder det…

Da dagen kom, afrejsedagen, var det med stor spænding at vi sagde farvel til vores dejlige familie (og tudende mødre), tjekkede ind i lufthavnen og kiggede på hinanden og sagde, så skatter – nu er det kun os to mod verden. Jeg tror det var her det rigtig gik op for mig at det var alvor.

Man må sige at fru Fortuna har smilt til os det meste af vejen. Først bliver vi taget ud af køen til sikkerhedstjekket, og guidet direkte igennem. Og da vi ventede på flyet blev vi kaldt op for at blive opgraderet til business (lige noget der passede mig). Flyveturen gik som smurt, med gode film, mad og masser af benplads!

Så ankom vi til Bangkok, og hold da kæft for en by! Den er så stor og forvirrende at København mest af alt minder om mine forældres baghave!! Nu er jeg jo vant til at køre i Kbh i myldretiden, og tro mig det er vand i forhold til trafikken i Bangkok. Nogen steder har de 7 spor, JA fucking 7 spor! Og de kører bare, her er der sgu ikke noget med at holde tilbage. I kan jo bare se billederne. Vi fik egentligt et okay hotelværelse, men meget mørkt. Her fik vi sovet en del, på nogen meget skæve tidspunkter grundet jetlag.

Vi var på en dags tur rundt og se selve byen, og det var sgu også mere en rigeligt. Forestil dig at Bornholm er fyldt med mennesker, lige rundt regnet 16mil. Og forestil dig så at der er små gader overalt, der gør det umuligt at bruge sit indre kompas. Men vi fik kom da frem og tilbage takket være taxa. Toget gad jeg simpelthen ikke da jeg så hvordan man skulle masse sig ind for at komme med, og her skal det altså lige siges at min overarm er på størrelse med thaiernes torso (overdrivelse fremmer forståelsen), så jeg havde nok skulle bruge 3 personers plads 🙂
Vi fik set det vi skulle, og fik udfordret os selv lidt. Og efter denne tur, glædede jeg mig som en sindssyg til at komme ud til vandet, freden og ikke mindst ren luft!

Efter jeg havde siddet og læst lidt om de forskellige muligheder for vores videre færd, fik jeg hurtigt tudsen (Camilla) overtalt til at vi fløj videre. Alt andet havde simpelthen været åndssvagt i min bog. Hvis vi havde taget toget havde det kostet 320kr og taget 14 timer. Og denne flyvetur tog altså kun 1 time, det gav vi 764kr for (inkl lounge og morgenmad på flyveren)

Da vi sad i maskinen til Samui blev vi enige om at tage direkte til Phangan og finde et sted at bo. Vi landede som sagt i Samui, i en rigtig fed lufthavn lavet af bambus, og den lignede mest af alt et golf resort 🙂
Herfra tog vi en gyngende båd til Phangan. Og da jeg stod ved vandet, på stranden hernede for første gang, blev jeg bare fyldt af glæde. Det er simpelthen så flot som man kun kan drømme om, og hør lige her – i skrivende stund sidder jeg på stranden med den bedste udsigt.

Nå videre, da vi kom til havnen på Phangan, var det på med rygsækkene og derudaf for at finde et sted at bo, på båden havde vi fået en lille flyer fra et sted der så meget godt ud. Vi ville gerne tæt på stranden og have en pool. Så her vadede vi imod, med fuld oppakning, 35grader. Efter 20 minutters gåtur, nåede vi frem, drivvåde af sved!
Og 5 minutter senere havde vi et værelse til 80kr i døgnet (crazy ik?).

Nu har vi været her i et døgns tid, og vi er faktisk rigtig glade for det. Deres restaurant har alt! Deres menukort består seriøst af 20-30 sider med mad fra Mexico til Thailand, og alt vi har fået indtil videre har været ganske godt.
Og så har de selvfølgelig kolde øl og gode drinks.
Det var så mit første indlæg af forhåbentlig mange. Håber at I alle sammen jeg har nær, har det godt derhjemme og passer på hinanden. Kys og kærlighed til jer ♥

rejseberetninger  rejseberetninger Lidt jul er der plads til…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *