1 måned tilbage

poolI dag er der en måned til at rejser vi mod Asien. En måned! Det er virkelig ikke særlig lang tid. Jeg glæder mig helt vildt, men samtidig er der så mange ting, der endnu ikke er på plads, at det er lidt svært at glæde sig synes jeg. Der er stadig rigtig mange ting vi skal nå, og praktiske ting vi skal ordne. Jeg har derfor lavet en lille liste (jeg elsker lister! og jeg elsker endnu mere at kunne afkrydse ting på mine lister) med ting som jeg gerne vil nå inden vi forlader Danmark. Altså inden for den næste måned 🙂

+ Jeg vil gerne se den nye James Bond. Har hørt så godt om den, så den skal jeg nå at se.
+ Gå og løbe en masse ture, og prøve at nyde det kolde vejr (selvom det er svært). Når først vi er taget afsted bliver det i hvert fald ikke til mange løbeture. Det er simpelthen for varmt.
+ Tilbringe masser af tid med mine veninder og min familie.
+ Træne og spise sundt! Føler mig ikke just klar til at hoppe i en bikini som tingene ser ud lige nu. Overvejer lidt at holde mig fra sukker i hele november. Men det er måske et liiidt optimistisk projekt…
+ Spise masser af rugbrødsmadder og drikke masser af mælk! Det savner man bare altid når man er i udlandet 😀 haha.
+ Høre julemusik og se på julepynt i butikkerne. Og til jul i Tivoli. Håber at det starter inden vi tager afsted.
+ Og apropos Tivoli, så skal jeg også til halloween i Tivoli. Det har vi efterhånden udskift i en evighed nu 🙂

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *