1. april

1. aprilSå gik der endnu en måned og der står nu april på kalenderen. Personligt er jeg ret skuffet over det danske forårsvejr hidtil. Det er jo vitterligt ikke til at se om vi er i april eller i oktober? I går havde vi faktisk planlagt at tilbringe dagen i Tivoli, nu hvor det var første åbningsdag. Men på grund af selvsamme forårsvejr, eller rettere manglen på forårsvejr, så kom vi altså aldrig afsted. I stedet startede dagen for mit vedkommende i fitness mens min kæreste, på helt eget initiativ, var gået i gang med at gøre hele lejligheden ren og pudse vinduer (hvilket kan være lidt af et projekt når man bor på fjerde), og det var skønt at komme hjem til!

Selvom vi ikke skulle i Tivoli bevægede vi os alligevel udenfor og jeg skal da lige love for at det stormede. Godt man ikke skulle ud og cykle i modvind! Vi brugte dagen på at shoppe lidt og fik bl.a. købt en stak nyt træningstøj til mig, som jeg virkelig mangler. I skulle have set min kærestes ansigtsudtryk da vi var på vej i prøverummet med noget nær 20 stykker tøj. Han var ikke videre begejstret og oven i købet også sulten. Haha. Ikke en god blanding. Stakkels mand. Men han overlevede da og blev belønnet med en burger og en stor sodavand efterfølgende. På vejen hjem smuttede vi lige i Fona og købte det playstation spil, der minder mest om Crash Bandicoot, i hvert fald af dem vi kunne finde. Har man været barn i 90’erne kender man helt sikkert til det spil, og jeg savner altså det lidt. Vores aften gik så med at spise chokolade og spille playstation inden vi faldt i søvn på sofaen til Hunger Games. Slet ikke en dårlig start på påskeferien siger jeg bare!

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *